Es gibt jetzt ein organisiertes Netzwerk katholischer evolutionskritischer Naturwissenschaftler:
 Die Studiengemeinschaft Theologie und Biologie www.theologie-biologie.eu

Wolfgang B. Lindemann, Creationisme hos katolikkerne (Kreationismus unter Katholiken), Origo 87, februar 2004, p. 9-14 => English version

Creationisme hos katolikkerne

/ ORIGOs rcekke af prcesentationer af diverse creationistiske og bredere skabelses-orienterede bevœgelser, grupper mm. verden over bringer vi her en artikel af lœge Wolfgang B. Lindemann om creationisme i katolsk sammenhœng. Red.

Af Wolfgang B. Lindemann

For det meste er det bibeltro protestanter, der er kendt for creationistiske positioner, og det er ogsâ hos dem, at man isasr finder grupper af videnskabsfolk, som fors0ger at levere en videnskabelig kritik af evolutionsteorierne. Dagens katolske kirke er desvaer-re ikke kendt for en kritisk holdning til evolutionismen. Pave Johannes Paul II har di-rekte betegnet evolutionsteorien som "mère end en hypotese" (i erklasringen til Det Pavelige Videnskabsakademi d. 23. oktober 1996). Det Pavelige Videnskabsakademi, som har til opgave at rade Vatikanet i videnskabelige sp0rgsmâl, er i 0vrigt overfyldt med evolutionister (se beskrivelsen i [Seife 2001]). Pâ den baggrund vil det mâske vaere intéressant for protestantiske kristne at fa at vide, at det ikke altid har vaeret sâdan, og at der trods ait ogsâ i dag findes katolske personligheder og grupper, som forholder sig kritisk til evolutionsteorien. Det viser sig faktisk, at den katolske skabelsesorientering let kan finde sin basis i teologiske positioner i kirkens tradition, og at en sâdan orientering slet ikke er sa eksotisk, som det lige nu kunne synes. Katolske creationister refererer generelt til disse tradionelle teologiske positioner. Vi skaï i denne artikel se pâ disse forhold og pâ grundene til, at da-gens katolske kirke ikke som helhed im0de-gâr evolutionismen.

Den katolske kirkes traditionelle position

Fra 1905 til 1909 vurderede den pavelige bibel-kommission, grundlagt af pave Pius X, en raskke moderne eksegetiske ideer og for-kastede de fleste af dem som uholdbare og falske. Hvis man laeser kommissionens pub-likationer, vil man se, at de i h0j grad minder om det, som massemedierne og "moderne" teologer for tiden kalder "fundamentalisme". F.eks. erklasrede kommissio-nen, at der kun var en Esajas, at apostlen Skt. Johannes er forfatter til det fjerde evangelium i Det Nye Testamente, og at 1. Mosebog ligesom resten af Bibelen er historisk sand, sâledes at f.eks. Adam og Eva faktisk eksisterede, og at de faktisk levede i Paradi-sets hâve uden sygdom og d0d osv. (Se [Gaudron 1999-2000]). Disse holdninger reflekterer i virkeligheden blot velkendte holdninger til den bibelske sandhed, sâledes som de har vasret forsvaret af de tidligere kirkefaedre og af Thomas Aquinas. Det var f0rst i slutningen af det 19. ârhundrede, at der blev sat sp0rgsmâlstegn ved disse holdninger. Det skyldes isaer libérale protestantiske teologer som Strauss, Schweitzer og Bultmann. Disse holdninger mâtte den katolske kirke reagere imod.

I perioden fra 1920 til 1950 forsvarede mange katolske forfattere direkte skabelse og afviste evolutionismen. Det gjaldt selv kardinaler som Lepicier, Journet og Ruffini. Indtil 1950'erne var det ikke usasdvanligt, at katolske forfatteres introduktioner til almen medicin indeholdt et kapitel, der kritiserede evolutionsteorien. (Se [Niedermeyer 1955]).

I sit hyrdebrev "Humani Generis" (se Va-tikanets hjemmeside: http://www.Vatican, va) bekrasftede Pius XII de kendte hoved-traek af den katolske laere om menneskets

skabelse: Sjaelen kommer direkte fra Gud. Adam og Eva var virkelige personer, og ar-vesynden stammer faktisk fra dem. Pius XII kaldte evolutionsteorien for "ikke bevist", men han tillod, at den blev diskuteret blandt videnskabsfolk. Han pâpegede dog, at en katolik ma tro, at i det mindste de f0r-ste mennesker fik deres sjael direkte fra Gud, selv om det menneskelige legeme kunne hâve vaeret udviklet fra dyrene. Dette blev dog ikke udtrykt pâ en meget katego-risk mâde, idet han 0nskede, at videnskabsfolk frit skulle kunne diskutere evolutionsteorien. Desvasrre blev denne rené tilladel-se efterf01gende vendt om. Mange katolske forfattere 0nskede at undgâ konflikter mel-lem pâ den ene side troen pâ den Gud, som har âbenbaret sig i Jésus Kristus, og pâ den anden side tankerne om naturkraefter og de stasrkes overlevelse som skabelses-redskaber.

"Humani generis" blev hurtigt over- og misfortolket som det f0rste lasredokument om evolutionsteorien. I virkeligheden er det katolske laereembede kun involveret i sp0rgsmâl vedr0rende tro og moral. Paven kan aldrig - som pave - forsvare eller im0degâ en videnskabelig position ved f.eks. at tage stilling til om den ene form for anti-biotika er bedre end den anden, eller ved at tage stilling til om evolutionsteorien er holdbar eller ej.

Som det sikkert er velkendt, gennemgâr den officielle katolske kirke i disse âr en meget alvorlig krise over hèle verden. Faerre og faerre gâr i kirke, og flere og flere af kirkens folk st0tter ikke de traditionelle katolske positioner. I lande som Holland og Schweiz, som indtil 1960'erne var ber0mte for deres tro, har situationen asndret sig radikalt, sâledes at det nu kun er nogle fâ procent af katolikkerne, som gâr i kirke. Krisen er ikke af samme art som inden for protestantismen. Et tegn pâ den dybe krise er den udbredte anvendelse af den historisk-kritiske metode i prassteuddannelsen, hvilket betyder, at de prsestestuderende i Europa og i Nordamerika f.eks. laerer, at miraklerne i evangelierne er ren fantasi, og at vi faktisk ikke ved ret meget om Jésus, fordi evangelierne er utrovasrdige osv. I al-

mindelighed har man i de lande, hvor pras-sterne har antaget sâdanne "moderne" holdninger, i 10bet af de seneste 30 âr mistet store dele af det kirkelige liv. Det inde-baerer, at traditionelle katolske troende har mange andre og tungere problemer end evolutionsteorien, og at sp0rgsmâlet om évolution ikke er centrait placeret i den katolske trosdebat. Hertil kommer, at de konservativt indstillede kirkefolk, som gerne vil forsvare traditionelle katolske lasresastnin-ger sâsom Kristi guddommelighed, har f01t sig paralyseret af den nuvaerende paves udtalelser om "évolution som mère end en hy-potese", og at de simpelthen har frygtet at skabe en ny "Galileosag", som ville kunne give de ateistiske medier nyt skyts. Ikke desto mindre kan vi i det f01gende prassentere nogle anerkendte katolske personligheder og institutioner, som stadig vil im0degâ evolutionismen.

Aktuelle katolske evolutions-kritiske grupper mm.

Die Gustav Siverth Akademie

Gustav Sieverth Akademiet (http:// www.siewerth-akademie.de/) er et lille privât, men offentligt anerkendt universitet placeret i landlige omgivelser i Schwarz-wald i det sydvestlige Tyskland. Akademiet tilbyder uddannelse i samfundsfag, journa-listik, filosofi og pâ det seneste ogsâ katolsk teologi, sâledes at man nu kan fâ en fuld praesteuddannelse pâ stedet. Gustav Sieverth Akademiet blev grundlagt i 1980'erne af prof. dr. Aima von Stockhausen, som i mange âr virkede som filosofiprofessor ved Freiburg Universitet. Akademiet har som sin officielle position bl.a. en afvisning af evolutionismen. Der er ogsâ laerere pâ akade-miet, som ikke er katolikker. Bl.a. har prof. Siefried Scherer (président for "Wort und Wissen" og kendt fra bogen "Evolution. Ein kritisches Lehrbuch") regelmaessigt under-vist pâ akademiet. Pâ det seneste er denne undervisning dog overtaget af prof. Nigel Crompton, en britisk biolog, som p.t. for-sker i Schweiz.

Pâ Gustav Sierverth-Akademiet udf0rer man ikke forskning i creationisme, men

akademiet har en vigtig rolle i forbindelse med udbredelsen af anti-evolutionistiske synspunkter inden for den katolske kirke. Af en personlig breweksling med prof, von Stockhausen fremgâr det f.eks., at det i 1980'erne lykkedes at overbevise kardinal Ratzinger, som var leder af kirkens laereforsamling, om at evolutionismen ikke holder (se [Ratzinger 2000]). I 0vrigt er akademiets videnskabelige publikationer pâ et meget h0jt intellektuelt niveau, men for det meste om specifikke filosofiske problemstillinger, som ikke-fagfolk vil hâve svaert ved at f01ge.

CESHE

CESHE ("Cercle des études scientifiques et historiques") er mig bekendt den eneste fransktalende organisation inden for den katolske kirke, som ud fra videnskabelige argumenter forholder sig kritisk til evolutionismen. Den blev grundlagt i 1971 til minde om Fernand Crombettes (1880-1970), som var en fransk intellektuel, der for pri-vate midler arbejdede med asgyptologi, astronomi, geologi og teologi. CESHE blev grundlagt med f01gende to formai:

1. at virke for troen pâ skriftens ufejlbarlig-hed ogsâ i videnskabelige og historiske sp0rgsmâl, hvilket bl.a. indebaerer en anti-evolutionistisk position;

2. at virke for ovenstâende ved at udnytte Crombettes arbejder.

Efter min mening er der et problem her: Crombettes arbejder nyder ikke almindelig videnskabelig anerkendelse. Nogle af hans publikationer indeholder meget tvivlsom-me pâstande. F.eks. haevder Crombette at

hâve 10st gâden vedr0rende Linear A (i et af de skrifter, der blevet fundet fra den minoi- ske kultur, 2000-1600 f. Kr., i udgravninger pâ Kreta), idet han pâpeger lighedstraek med hieroglyfferne. Desuden har han foreslâet en ny oversasttelse af 1. Mosebog base- ret pâ sammenligninger mellem hebraeisk og koptisk. Endelig har han - uden at hâve geologisk eller anden forskningsmaessig evidens for det - foreslâet, at der oprindeligt pâ Jorden kun var et sammenhaengende kontinent med Jérusalem som centrum. Jeg kender ikke omfanget af kredsen omkring CESH, men organisationen har en hjemmeside (http://www.chez.com/ceshe), udgiver et tidsskrift, har bâde en fransk og en belgisk afdeling, ligesom der afholdes bâde ârlige videnskabelige konferencer og lokale m0der. Pâ den anden side synes det ikke at vaere nogen stor bevasgelse. r

Skt. Piux' broderskab (FSSPX)

Dette er en religi0s orden, som blev grundlagt i 1973 af asrkebiskop og tidligere apostolsk delegat for det fransktalende Afri-ka Marcel Lefebvre, med det formai at beva-re den katolske tradition (se http:// www.fsspx.org eller http://www.fsspx.de). Vi skaï ikke her diskutere hans arbejde, men blot pege pâ, at ordenen bl.a. holder fast pâ kirkens traditionelle lasre om Bibelens historiske sandhed og anti-evolutionis-men. I tidsskrifter og andre publikationer under indflydelse af FSSPX kan man publi-cere skabelsesorienterede ideer og kritisere evolutionsteorien. I skoler og sogne under ordenens indflydelse vil man typisk ikke tro pâ evolutionismen, og desuden vil man i undervisningen argumentere imod denne isme. I litteraturlisten nasvnes de fleste af de tyske og franske b0ger og tidsskrifter, som tilbydes i de sammenhaenge, som ledes af folk fra FSSPX.

Det er ingen overraskelse, at den eneste seri0se katolske creationistbog, som jeg kender til fra Europa, er skrevet af en praest inden for denne orden. Bogens titel kan oversaettes "Skabelse - en guddommelig plan" [Grün 2000]. Bogen er meget omfattende, idet den behandler allé aspekter af evolutionsteorien: biologi, palasontologi,

geologi, kosmologi, filosofi og teologi. Bo-gens omfang er samtidigt dens problem, da dens niveau er relativt h0jt, hvilket dârligt kan undgâs, nâr man gerne vil give grundig baggrundsinformationer pâ allé disse omrâ-der. Man skaï altsâ hâve en vis faglig bag-grundsviden for at kunne f01ge allé dele af bogen. Der findes ogsâ andre b0ger af folk, som i forskellig grad har relation til FSSPX. Nogle af de FSSPX-inspirerede tidsskrifter har ogsâ udgivet saernumre om évolution. Se litteraturlisten. FSSPX er ikke den eneste katolske organisation, som modsiger evolutionismen, men det er oplagt den vigtigste. Pâ den anden side laegger man i FSSPX ho-vedvaegten pâ det almindelige arbejde i sog-nene, hvorfor sp0rgsmâlet om evolutionis-me ikke bliver en hovedsag for FSSPX. En anden religi0s organisation, som

modsiger evolutionismen - men ogsâ med hovedvasgten lagt pâ andre temaer - er "Society for Tradition, Family and Property" (TFP), en brasiliansk-f0dt laegmandsorgani-sation med datterorganisationer i mange lande. TFP forsvarer traditionel katolsk tro og kultur, idet man specielt har lagt vaegt pâ samfundsmasssige trusler mod familien og pâ den tidligere kommunismes trusler mod privât ejendomsret (se http:// www.tfp.org). Endelig vil man i "Skt. Peters broderskab" (http:7Avww.fsspfrance.org og http:/Avww.petrusbruderschaft.de) og i "Institut of Christ King High Priest" (http:// www.icrsp.com/) kunne finde mange prae-ster, som er modstandere af evolutionismen.

Engelsk-talende forfattere

I litteraturlisten findes en liste over katolske b0ger, som kritiserer evolutionsteori-en. Personligt finder jeg, at den australske, katolske lasgmand, Gérard J. Keane, har skrevet den bedste af de katolske creatio-nist-b0ger, jeg kender til. Hvis man vil ken-de katolske standpunkter i forhold til creationismen, er det bogen, man b0r laese. Den er meget aktuel og sastter ogsâ sagen i relation til kirkens aktuelle lasre. Bogen har en indledning skrevet af et medlem af det polske videnskabsakademi, og den beskasf-tiger sig bâde med videnskabelige, filosofi-ske og teologiske aspekter af sp0rgsmâlet udvikling og skabelse.

Jeg har ikke et fuldt overblik over de katolske grupper i den engelsk-talende verden, som interesserer sig for évolution, men jeg tror, at jeg ville hâve opdaget det, hvis der var andre meget betydningsfulde katolske creationist-organisationer mm. i den del af verden, end de naevnte.

Hvorfor er der ikke mère katolsk modstand mod evolutionsteorien?

Pavens taie i 1996 til medlemmerne af Det Pavelige Akademi for Videnskaberne, i hvilket han haevdede, at evolutionsteorien er "mère end en hypotese", har naturligvis konsekvenser. Konservative katolikker vil vaere tilb0jelige til at identificere katolsk tro med pavens laere. I modsaetning hertil vil en

traditionalist se pâ hèle traditionen og vad-ge de positioner, der i videst udstraekning har traditionen med sig - isaer hvis de passer bedst med Bibelen.

Man skaï selvf01gelig ikke undervurdere betydningen af Det Pavelige Akademi for Vi-denskaberne. Dets generelle funktion er at râdgive paven og hans teologiske stab i vi-denskabelige sp0rgsmâl, sâledes at de bed-re kan bed0mme de moralske implikatio-ner for moderne emner f.eks. vedr0rende kloning og internettet. De 80 medlemmer af akademiet er allé evolutionister, 25 af dem er nobelprismodtagere. Desvaerre er det tilsyneladende helt uden betydning for udpegningen af medlemmer til akademiet, om der er taie om en praktiserende katolik eller i det hèle taget om en kristen person. Den ber0mte Stephen Hawkins er f.eks. medlem af akademiet! Bade fra Vatikanet, Akademiet selv og fra den videnskabelige verden (hvor anti-evolutionister kan hâve svaert ved at opnâ anerkendelse) Isegges der stor vaegt pâ at fa udpeget flere evolutionister til akademiet. Ingen i Akademiet er kva-lificeret til at give en trovaerdig gennem-gang af skabelsesteorierne og af den anti-evolutionistiske forskning, som trods ait findes.

Grundene til, at der ikke er mère katolsk modstand mod evolutionsteorien kunne opsummeres pâ f01gende mâde:

1. Krisen i kirken siden Vatikaner-koncilet er ikke protestantismen, men derimod et vaerdi-forfald inden for katolicismen. Den moderne ateistiske verden har brutalt fe-jet ind gennem kirken. F.eks. accepterer stort set allé professorer i katolsk moral-teologi nu sex f0r asgteskabet. Tidligere ville man hâve afskediget sâdanne professorer. Nu giver man dem i stedet poster som biskopper og kardinaler.

2. Teilhard de Chardin (1881-1955) har haft stor betydning for debatten om sp0rgsmâlet. Han var jesuiterpraest og desuden velkendt palasontolog med meget stor indflydelse. Han opfandt en helt ny teologi baseret pâ évolution. Han er helt bestemt ikke katolik (idet han be-nsegter arvesynden, mennesket sasrlige

og velsignede natur, n0dvendigheden af for!0sningen), og kan vel dârligt kaldes kristen, eftersom han mère eller mindre benasgter opstandelsen og Kristi gud-dommelighed, og eftersom han siger, at Gud "udvikler sig ". Teilhard de Chardin ser sig selv som en lige sa stor kristolog som Skt. Paulus og Skt. Johannes. Han beskriver Kristus som "omegapunktet " i den evolutionasre procès. Hans tanker blev ford0mt af hans overordnede og af kirken som helhed. Indtil sin d0d i 1955 kunne han ikke offentligg0re sine skrifter, som f0rst udkom efter hans d0d. Man b0r i den forbindelse bemaerke, at dette at ford0mme skrifter inden for kirken, skaï forstâs som et signal om den manglende kvalitet. Det drejer sig om kvalitetsmasrkning pâ samme mâde som "made in Norway" eller "mâde in Ger- -,'-. many" i modsastning til "made in Hongkong". Et medlem af prassteskabet ma i modsastning til laegfolk underkaste sig specielle restriktioner, simpelthen fordi hans ord vil blive tillagt mère kvalitet. Man er jo ikke bare prasst for sig selv, men man er sat til at tjene Kristus og hans rige.

3. Der er et alvorligt skred bort fra de bibel-ske (og dermed katolske) positioner i den interreligi0se dialog, mindre misssionsiver og tro pâ absolut sandhed og Je-su Kristi guddommelighed. Der er nye formuleringer af den katolske tro om Adam og Eva, d0d og lidelse, arvesynden. Med de nye formuleringer beh0ver man ikke at tage stilling til evolutionismen. Dermed bliver der mindre interesse for at engagere sig i sp0rgsmâlet.

Konklusion

En protestantisk kristen, som tror pâ Bibelen, og som af den grund er kritisk over for evolutionismen, vil hurtigt fâ 0je pâ, at sp0rgsmâlet om skabelse/udvikling ikke er ret vigtigt inden for den katolske kirke. Fak-tisk ma den katolske kirke se meget st0rre problemer i 0jnene. Meget af denne krise -isaer den moderne eksegese med allé dens konsekvenser - er kommet ind i katolicismen fra den libérale protestantisme.

Resultatet er, at meget fâ katolske orga-nisationer - som "Skt. Piux' broderskab" el-ler "The Societies for Family, Tradition and Property" - har formuleret en egentlig stillingtagen til evolutionismen. Der er meget lidt organiseret filosofisk og teologisk forskning pâ feltet udf0rt af katolikker eller katolske institutioner. Man tager h0jst emnet op pâ en generel mâde.

Som det gadder for bogen "Schôpfung. Ein gôttlicher Plan", er de b0ger, der trods ait findes i h0j grad baseret pâ resultater opnâet gennem skabelsesforskning udf0rt af folk fra evangeliske (protestantiske) orga-nisationer som "Wort und Wissen"! Katolikker, som er imod evolutionismen, tager li-gesom jeg selv ofte del i sâdanne evangeli-ske/protestantiske organisationers arbejde. Men man kan hâbe, at situationen vil asndre sig til det bedre, nâr den katolske kirke er kommet over den nuvasrende krise.

Oversat af Peter 0hrstr0m

Référencer

Charles Seife, Science and religion advance together at Pontifical Academy, Science 291, p.1472-1474 (23. 2. 2001)

Matthias Gaudron, Die Entstehung der Evangelien, Mitteilungsblatt der Priesterbruderschaft St. Pius X. fur den deutschen Sprachraum. N°. 251, p. 29-38 (11/1999) + N°. 252, p. 29-34 (12/1999) + N°. 252, p. 24-32 (1/2000).

Albert Niedermeyer, Allgemeinde Pastoralmedizin, Band I. Philosophische Propäddeutik der Medizin, Herder Verlag Wien 1955

Josef Kardinal Ratzinger, Das Christentum. Der Sieg der Einsicht ùber die Welt der Religionen, 30 Tage Nr. 1, p. 33-44 (2000)

Johannes Grün, Die Schôpfung, Ein gôttlicher Plan. Verax-Verlag Mùstair/CH 2000 ISBN 3-909065-05-8

Litteratur B0ger

Gérard J. Keane, Création rediscovered. Evolution and thé importance ofthe

origins debate, 2^nd and expanded édition, TAN Books and Publishers Inc, Rockford, Illinois 61105, USA, 398 p., ISBN 0-89555-607-3 (1999)

Michael J. Behe, Darwin's Black Box, The biochemical challenge to évolution, Touchstone Rockefeller Center, 1230 Avenue ofthe Americas, New York, NY 10020, 304 p., ISBN 0-684-82754-9 (1998)

Walter Hoeres, Evolution und Geist, (Respondeo N° 4), 2nd éd., Verlag Franz Schmitt, Postfach 1831, 53708 Siegburg, Germany, 176, ISBN 3-87710-265-4 (2003)

Johannes Grün, Die Schôpfung. Ein gôttlicher Plan. Verax-Verlag Mùstair/CH, 546 p, ISBN 3-909065-05-8 (2000)

Bruno Vollmert, Die Entstehung der Lebewesen in naturwissenschaftlicher Sicht, Schriftenreihe der Gustav-Siewerth-Akademie, volume 5, 2nd ed, 77 p., ISBN 3-928273-05-1 (1999)

Dominique Tassot, Das Affentheater. Entwicklung oder Erschaffung des Menschen?, Pro fide catholica Durach, 186 pages, ISBN 3-929170-50-7 (1995)

Robert Spaemann, Reinhard Lôw, Peter Koslowski (editors), Evolutionismus und Christentum, Acta humaniora., VCH-Ver-lagsgesellschaft Weinheim, 156 p., ISBN 3-527-17537-3 (1986)

Daniel Raffard de Brienne, Pour en finir avec l'évolution, Perrin & Perrin Paris 1998, 156 p, ISBN 2-911005-17-1

Tidsskrifter specielt om evolutionisme

Evolution, Wissenschaft oder Aberglaube?, Der Gerade Weg, Nr. 4 1996, 19. Jahr-gang ("Katholische Jugendbewegung")

Evolution ... ou l'homme créé à l'image du singe, Savoir et Servir n° 62, march 1998 ("Mouvement de la Jeunesse Catholique de France") ISSN 0299-8734

Wolfgang B. Lindemann

22, rue d'Anjou, F-44000 Nantes

Web-site: www.wolfganglindemann.net

E-mail: contact@wolfganglindemann.ne

C) Homepage von Wolfgang Lindemann aus Hamburg

[Arzt in France] [Arzt in Frankreich] [Français] [Aktuell] [Impressum]